2017-12-20

Snart slutter endnu et år. Vi fik deltaget på en del markprøver med pæne resultater.
Chaya fik 2 flotte 1. præmier i åbenklasse og blev begge gange dommerens bedste hund. Hun er nu kvalificeret til vinderklasse, men det er måske en lidt stor mundfuld for hende. Gina debuterede på markprøve og klarede sig flot, fik 2 1. præmier i begynder og gjorde en god figur i UHM. Det lover godt for næste sæson.

28. august hentede vi en dejlig tævehvalp Vino De Bacchus Navara på Nordfyn hos Carsten Ellekjær. Det bliver spændende at følge Nadia's udvikling i 2018.

Vi ønsker alle jagt- og hundevenner - Glædelig Jul og Godt Nytår - vi ses i 2018.

2017-10-07

u-WT ved St. Dyrehave, Hillerød:  Gina deltog i begynderklassen, klarede sig ganske godt. hvis det ikke lige havde været for en ombytning af dummy. Det må man ikke, så trods flotte karakterer ( 20-20-0-20-18 ) fik Gina på post 3 et nul, øv.

2017-09-30 / 10-01

Dualweekend:  Om lørdagen ved skuet i Frederikssund deltog Shawnee i veteranklassen og
blev 4. vinder. - Om søndagen deltog Shawnee i Super veteranklassen, fik 1. præmie og blev bedste hund og vandt dermed Super veteranpokalen. Ganske godt gået af 11 årige Shawnee.

2017-09-25

Jagtsæsonen er nu skudt igang med de første andejagter. Vi og hundene har glædet os meget til hyggelig samvær med gode jagtkammerater og hundevenner, dog må de yngste pænt blive i bilen, mens de andre arbejder, men en dag bliver det også deres tur.

2017-09-09

B-prøve, Suserup:  Gina startede i begynderklasse og opnåede en flot 1. præmie. Hun har nu 2 første præmier og er kvalificeret til åben klasse, men det varer nok lidt endnu før hun starter i denne klasse.

2017-08-28

Idag hentede vi så Nadia hos Carsten Ellekjær, Nordfyn. Bilturen hjem tog Nadia flot. Vejret var dejligt og vi hyggede på terassen, mens Nadia betragtede sit nye hjem.

2017-08-22

Hvalpene er nu 7 uger og valget af hvalp blev den grønne tævehvalp, som nu hedder
Vino De Bacchus Navarra, men for nemheds skyld kalder vi hende Nadia.


Vino De Bacchus Navarra er på vej hjem til os :-)


Mor Herbie giver en mælketår

2017-08-13

UHM, Bjerregrav mose:  Gina (Guamikenis Virginia Woolf) deltog i Unghundemesterskabet knapt 14 mdr. gammel og uden den store prøve erfaring.

Post 1: 2 enkelte markeringer op ad en stejl skrænt, det klarede hun fint og fik 18 point.
Post 2: Fri ved fod til dommer og enkelt markering over vand til en ø - gik direkte i vand, hentede fugl og kom direkte tilbage - desværre slap Gina fuglen, en brunnakke, inden Hanne fik den i hånd - lidt ærgeligt, når Gina havde lavet det så flot, hun fik 10 point.
Post 3: Skud til løbende "kanin", Gina fik 17 point, havde et grebskift på hjemvejen.
Post 4: Markering på vand med åkander, Gina gik direkte på og bragte fuglen, fik 20 point.

Gina kom ikke videre, men hun gjorde en rigtig fin prøve, som lover godt for fremtiden.


Gina og Hanne ved ventelinje til post 1


Fri ved fod efter skytten til dommer på post 2

2017-08-12

B-prøve, Fussingø:  En rigtig herlig dag vores 2 dejlige tæver klarede sig fint - lille Gina (Guamikenis Virginia Woolf) fik 1. præmie i begynderklasse og Seadiver's Chaya fik for anden prøve i træk 1. præmie i åbenklasse - desuden blev hun dommerens bedste hund.

2017-08-07

Er på hvalpebesøg hos Vino De Bacchus på Nordfyn. Hvalpene er nu 5 uger og ser dejlige ud. Vi har et godt øje til tæverne med grøn, grå og violet halsbånd og det bliver interessant at følge dem de næste uger.

2017-07-15

  Stort tillykke med 5 års dagen til Shawnee og Cody's hvalpe:  Bella og Chaya

2017-07-06

Shawnee bliver 11 år i dag og er still going strong, ligesom os andre glæder hun sig til jagtsæsonen starter med opsamling af ænder og fasaner.

        Ligeledes stort tillykke med de 11 år til Shawnee's søskende:
Sille - Nico - Shadow

2017-07-02

Om søndagen deltog Gina og Chaya på B-prøven. Gina debuterede i begynderklasse,
hun løste alle opgaver i god fart og stil, men havde lidt vildtproblemer. Alle fugle skal afleveres til hånd, som dommeren sagde og det blev til en 3. præmie.

Chaya deltog i åben klasse. Hun gik rigtig godt og havde en af sine bedste dage og fik
1. præmie og blev dommer Susanne Andersen's bedste hund.

2017-07-01

Mini ferie på Bornholm med campingvogn til Hullehavn's camping. Chaya og Gina deltog på WT om lørdagen - Chaya i åben klasse og Gina debuterede i begynderklasse. De startede begge på Post 4 i hver deres klasse og blev noteret et nul, øv!  Til gengæld gik de rigtigt godt på de øvrige poster og ville have bestået, hvis det ikke lige var for det med nullet.


Chaya, Gina, Gody og Shawnee med Svaneke i baggrunden

2017-06-24

Hanne H havde fornøjelsen af at deltage med Gina på Grøn WT, da Gina's fører Hanne S var dommer for et Toller-arrangement. Gina var rigtig god på alle poster og hun fik ligesom afprøvet det at være en prøve. Vi havde en rigtig fin dag sammen.

2017-05-13

B-prøve, Krogenberg Hegn:  Her deltog Chaya i åbenklasse, hvor en lagt fugl fra vand og en manglende fugl i dobbelt markeringen kostede, så det blev atter til en 3. præmie.

2017-04-29

B-prøve, Lange Lyng:  Chaya deltog i åbenklasse, som var en af de lidt svære slags. Første post bestod af en enkelt markering på vand og en dirigering over vand til en ø. Hun klarede markering på vand, lagde desværre fuglen på vej hjem for at ryste sig. I dirigeringen kom hun med noget besvær op på øen, men fandt ikke fuglen og blev kaldt hjem. Til gengæld lavede hun en flot dirigering til kanin og dobbelt markeringen sad lige i skabet.
Chaya gik fint i det frie søg, men på grund af første post fik hun en 3. præmie.

2017-04-25

Gina bestod i dag brugsprøven og skal nu igang med markprøvetræningen. Gina skal nu deltage på, er UHM holdet. Det bliver spændende at se, om hun er moden nok til de udfordringer, træningen giver.

2017-03-11

C-prøve, Bølleljungen i Tisvilde:  Chaya deltog i åbenklasse og fik en flot 1. præmie. Shawnee 10½ år deltog i veteranklasse 8-10 år. Hun havde en herlig festdag og var ikke meget indstillet på at være lydig. Den flinke dommer Heidi gav Shawnee en 3. præmie.

2017-02-08

  Stort tillykke med 7 års dagen til Shawnee og Huntsman's Choice Jay's hvalpe:

Jessie - Jolene - Jason - Joker

2017-01-31

Så sluttede jagt- og opsamlingssæsonen for denne gang - lidt før for Hanne H, som fik ny hofte i midten af december, men hendes hunde deltog :-).

Vi og vore hunde har haft en dejlig tid i selskab med gode hundevenner og jagtkammerater og glæder os allerede til næste sæson.

2017-01-27

  Stort tillykke med 9 års dagen til Kiri og Majlunds Black Bailey's hvalpe:

Guinness - Zico - Frida - Molly

2017-01-05

Gina startede i dag på Brugsprøvetræning i Frederikssund. Hun er dygtig til mange ting, men hun har også noget der skal læres lidt bedre, inden hun kan tage Brugsprøven.