2013-12-31

2013 blev just ikke det lykkeligste år - tabet af Cilla, Cindy og Ronja fyldte meget og vi ligesom mistede lysten til alt omkring træning og markprøver.
Efteråret bød dog på dejlige jagtdage i selskab med gode hundevenner og jagtkammerater.

Vi ønsker alle venner og hvalpekøbere et godt og lykkebringende Nytår - vi ses derude.

2013-12-05

A/C prøve, Esromgaard:  Den dag, stormen Bodil havde meldt sin ankomst, blev der
afviklet A/C prøve på Esromgaard. Her deltog bl.a. Seadiver's Jason (Triton) og Thomas
i et forrygende blæsevejr og opnåede en flot 1. præmie med fin ros fra dommeren.
Godt kæmpet og stort tillykke til jer begge.

2013-10-27

Seadiver's Chaya fik en flot 2. præmie i sin debut på DRK's schweissprøve 400m/3 timer i Danstrup Hegn. Chaya gik godt på 380 m, men stærk blæst og "et lille bjerg" snød hende til sidst og fik tab. En ellers rigtig god præstation som viste rene 4-taller i bedømmelsen og ros fra dommeren.

2013-10-08

Sidste resultat fra Laboklin kom idag. Chaya er blevet testet for dværgvækst og resultatet er RD/OSD fri og SD2 fri. Hun er desuden fri for PRA, CNM og EIC via forældre.
Vi kan glæde os over at have en dejlig sund tæve med fine hofter, albuer og øjne.

2013-09-29

C-prøve, Teglstrup hegn:  Shawnee startede i vinderklassen og lagde flot ud med
17 point på en svær markeringspost, gik et rigtigt godt søg ogsæ til 17 point, men
så knækkede filmen. Dirigeringen blev noget rod, fik kun 6 point og mistede dermed
chancen til at komme med i finalen.

2013-09-22

Seadiver's Black Frida og Stine Matthiesen fik en flot 1. præmie på schweissprøve
400m/20 timer i Tollerklubben Fussingø og som Stine siger: "Det er bare fedt efter
alle de timers træning". Stort tillykke til jer begge.

2013-08-03

WT uoff. i Broby Skov:  Cody startede for første gang i en WT og bestod med 64 point.
Shawnee deltog i vinderklassen og bestod med 91 point. Hun markerede super flot,
men var noget selvstændig i dirigering.

Shawnee og Cody med deres præmiekrus

2013-07-06

  Stort tillykke med 7 års dagen til Kiri og Moorman's Spitfire Ale's hvalpe:

Sille - Shawnee - Nico - Shadow

2013-06-27

Midt i vores sorg over tabet af 2 dejlige unghunde valgte vi at tage afsked med Ronja.
Hun havde fået et forstørret øje der trods medicin udviklede sig negativt og for at spare hende for smerter, valgte vi at slutte hendes liv.  Ronja blev 13 år og har haft et fantastisk rigt hundeliv, og helt til det sidste var hun med på jagt.
Ronja vil altid have en stor plads i vore hjerter.

2013-06-21

En ganske forfærdelig aften hvor vi måtte tage afsked med Cindy. Hun havde for et par
dage siden fået tarmstop ved at spise bark- og grenstumper samt masser af langt græs, som havde sat sig fast flere steder. Desværre fik hun bughindebetændelse og hendes liv stod ikke til at redde. En skøn ung tæve med stort potentiale, et dejligt temperament og stor lyst til at arbejde gik bort, netop som hun skulle til at starte på markprøverne
Cindy vil altid leve videre i vore tanker og hjerter.

2013-05-18

En forfærdelig dag hvor vi mistede charmerende Cilla. En kompliceret tarmslyng satte punktum for unge livsglade og munter Cilla.
Midt i sorgen kan vi glæde os over at have hendes 2 kuldsøstre Chaya og Cindy.
Cilla vil altid leve videre i vore tanker og hjerter.

2013-05-09

Ved Kr. Himmelfartsskuet gik vore unge hunde Chaya, Cindy og Cilla op til brugsprøven.
De bestod alle 3 med bravour. Det bliver spændende at træne dem op til deltagelse i kommende markprøver - talent har de masser af, så vi glæder os meget til fremtiden.


2013-04-21

B-prøve, Danstrup:  Seadiver's Jason (Triton) og Thomas fik 1. præmie i åbenklasse og dagen før på B-prøven ved Sorø fik de også en 1. præmie - stort tillykke til jer begge.

Triton og Thomas er nu kvalificeret til deltagelse i vinderklasse, det bliver spændende at følge jer fremover.

2013-03-17

C-prøve, Tisvilde:  Så kom vi ned på jorden igen. Cody startede i begynderklasse og det var ikke hans dag. Hans markeringsevne, vilje til at hente og det frie søg var flot, men alt andet virkede ikke, så han kunne ikke præmieres.
Seadiver's Jason (Triton) deltog i åbenklasse og fik en pæn 2. præmie, missede desværre en markering.
Gismo og Shawnee deltog i vinderklasse og klarede sig pænt. Post 1 bestod af mega lange markeringer og en ditto dirigering, som de begge klarede flot. Post 2 var et stort frit søg,

2013-02-16

C-prøve, Hillerød:  Seadiver's Cody debuterede i begynderklasse og opnåede en flot 2. præmie (det kostede at smutte før tiden). Det var langt over forventning, så stor var glæden.

2013-02-08

  Stort tillykke med 3 års dagen til Shawnee og Huntsman's Choice Jay's hvalpe:

Jessie - Jolene - Jason - Joker

2013-01-27

  Stort tillykke med 5 års dagen til Kiri og Majlunds Black Bailey's hvalpe:

Guinness - Gismo - Zico - Frida - Molly

2013-01-24

Opsamlingssæsonen er slut for denne gang. Vi og vore hunde har haft en dejlig tid i selskab med gode hundevenner og jagtkammerater og glæder os allerede til næste sæson.

Nu gælder det træning og markprøver. Lydigheden trænger til at blive strammet op.
Pudsigt nok falmer den hvert år under jagtsæsonen.