Seadiver's Shawnee  f. 06.07.2006 - 04.09.2020
Far: SJCH Moorman's Spitfire Ale       Mor: Kiri

   Stamtavle
HD:A - AD:0 - Øjenlyst:  u.a. 14. maj 2012
Optigen Normal/Clear
CNM clear - EIC clear
Fri for hjertesygdom (LUPA projekt)

Husets nestor, Shawnee blev 14 år og 2 måneder
Hun blev født under rododendronbedet hjemme i haven i 30,2 graders varme.
Hun var fra starten den milde hund, der styrede flokken uden, at det egentligt blev bemærket.
Når nogen af de unge gik lidt for meget til den, gik hun stille og rolig imellem, så der blev ro i hjemmet.

Shawnee var en fornøjelse at gå på jagt med, helt tyst og rolig, fandt hun let frem til fasaner og ænder
i de tætte siv, hendes fantastiske næse viste hende vejen. Hun var også med på elgjagten i drevet, hvor
hun flere gange var med til at følge elgen frem til skytterne, sikkert på grund af hendes gode næse.

På markprøver havde Shawnee mange dejlige oplevelser sammen med sin fører, selv på sine gamle dage
nød hun arbejdet og hjemførte stolt Super veteran pokalen 2 år i træk, sidste gang som 12½ årig.
Selv til det sidste var hun med i vore træninger på sine betingelser, hun nød virkelig at arbejde.

Shawnee fik 2 hvalpekuld, som hun passede nidkært. De blev aktive i DCH, på jagter og markprøver.

En kærlig og fantastisk jagthund og ven er væk - savnet er stort, men forhåbentlig fortsætter
hun de glade jagtdage med de andre af husets hunde, der er draget over regnbuebroen.

Shawnee's bedste resultater
Bestået brugsprøve med max. points
C-prøve: 1 pr. åben klasse - 3 x 1 pr. begynderklasse - 3. vinder veteran klasse
Dualweekend: Skue 4. vinder i veteran klasse, C-prøve 1 pr. og bedste hund i superveteran klasse
og dermed Vinder af Super veteranpokalen 2017
Dualweekend: Skue 3. vinder i veteran klasse, C-prøve 1 pr. og bedste hund i superveteran klasse
og dermed Vinder af Super veteranpokalen 2018
Jubilæums C-prøve 2018: Bedste hund i superveteran klasse
B-prøve: 2 x 1 pr. åben klasse - 3 x 1 pr. begynderklasse
A-prøve: 3. præmie i åben klasse
Working Test uoff.: 1 x 2.WT og 1 x 4.WT åben klasse - 1 x 4.WT begynderklasse
Working Test officiel: bestået i vinderklasse
Bestået kvalifikationsprøve

Billeder fra de første 10 uger

                

             

     

Tilbage til Hunde vi mindes